AURA A/S

IT-administratorer til digital transformation

Brænder du for robust IT infrastruktur, og vil du skabe verdensklasse digitale
arbejdsbetingelser for dine medarbejdere og kunder? Er du blandt de bedste inden for
Microsoft Azure og 365? Og ønsker du et job med reel indflydelse, masser af ansvar og
ejerskab? Hvis ja, så er du måske en af AURA’s to nye IT-administratorer!

Din nye hverdag hos AURA

AURA står overfor at skulle udskifte en lang række forretningskritiske systemer til den
nyeste teknologiske platform, primært fra Microsoft. Hele koncernen gennemgår en gennemgribende digital transformation på tværs af alle forretningsenheder over de næste mange år. Og det gælder naturligvis også for IT infrastrukturen.

Du bliver en del af en stærk og teknisk dygtig IT-driftsafdeling der er en del af AURA
Koncern IT og Digitalisering. De består af 16 medarbejdere der sammen har ansvaret for
udvikling, drift og support af alle AURA’s forretningsenheder.

Derudover samarbejder AURA med nogle af Danmarks største IT-leverandører. Du refererer direkte til IT-driftschef, Jesper Blak.
Som IT-administrator vil du hovedsageligt arbejde med:

● Arkitektur, migrering, administration, drift, etc. på Microsoft Azure og Microsoft 365
● Opsætning og vedligehold af Microsoft AD og Azure AD
● Drift og vedligehold af on-premise Windows Server 2012-2022 på Hyper-V (indtil
endt Azure migrering)
● IT-projekter i samarbejde med udviklingsafdelingen
● Håndtering og problemløsning af IT-nedbrud
● Administration og performance tuning af Microsoft SQL Server 2012–2022

Gennemslagskraft, passion og teamplayer

Som IT-administrator bliver du en succes hvis du trives med ansvar og vil tage ejerskab
for dine opgaver. Du er nysgerrig og vil gerne holde dig opdateret inden for de nyeste
teknologier og trends.

Du er serviceminded og forsøger altid at levere den bedste løsning
for dine medarbejdere og/eller kunder. Du får et tæt samarbejde med de øvrige IT-teams
og derfor ser vi gerne, at du inspirerer og deler ud af din viden og erfaring.

Fagligt har du en relevant IT-baggrund og har gerne mellem 3-5 års erfaring med
implementering og drift af IT-løsninger. Du har måske begået dig i en lignende kompleks
intern rolle eller fra et IT-konsulenthus. Du har erfaring med drift og vedligehold af
Microsoft Azure og 365.

Det er ikke et krav, men et plus hvis du har erfaring med Microsoft
SQL Server, Cisco Netværk eller 365 Dynamics.

Hvorfor arbejde hos AURA?

Som tech-profil i AURA bliver du en del af en arbejdsplads med 310 dygtige kolleger, med
ambitionen om at være med helt fremme på teknologivalg og domæner. Du får stor
indflydelse på løsningerne og et job der giver mening hele vejen rundt.

Koncern IT og Digitalisering er et centralt omdrejningspunkt for hele virksomheden.
AURA er en virksomhed, der er i digital forandring og har som mål at påvirke den grønne
omstilling med bæredygtige initiativer.

Du får gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt. AURA tilbyder en arbejdsplads, hvor socialt samvær og humor er i højsædet. I IT-driftsafdelingen er der et stort fokus på at løfte i flok og lære af og med hinanden, hvorfor der arbejdes ud fra den agile tilgang i sprints og med retrospectives. Der er rig mulighed for at arbejde fleksibelt – selvfølgelig koordineret med dine nærmeste

Skal du med på holdet?

Søg jobbet nedenfor. Har du spørgsmål, så kontakt Techrecruit’s Senior Recruiter, Michael
Larsen på tlf. +45 2926 1013 eller CEO, Mathias Trankjær på tlf. +45 9383 8718.

TECHRECRUIT varetager rekrutteringen på vegne af AURA A/S. Din henvendelse behandles
fortroligt.

Lad os
sammen
finde fremtidens eksperter