Techrecruit

Konsulent til Rekruttering & Employer Branding

Ønsker du at være en del af en succesfuld iværksætterrejse? Er du interesseret i at scoute og tiltrække fremtidens talenter og skabe Employer Brands, som kandidaterne vil arbejde for? Og vil du samtidig skabe dit eget professionelle netværk? så er du måske vores nye medarbejder!

Hvorfor arbejde hos Techrecruit?

Mød teamet bag Techrecruit, og hør hvad de fortæller...

Kickstart din karriere hos os

Din nye hverdag bliver på vores fede kontor på Europaplads med udsigt til Dokk1 og åen. Du indgår i et ungt team på 5 passionerede medarbejdere, der dagligt hjælper og sparre med hinanden og vigtigst af alt, har det sjovt sammen. Helt konkret bliver du en af drivkræfterne på holdet, og du får bl.a. ansvar for at scoute og tiltrække de bedste talenter, og være med til at skabe stærke Employer Brands for vores kunder. 

Din arbejdstid bliver ca. 15-20 timer i ugen, fordelt på 2-5 dage. Der er mulighed for ekstra timer i travle perioder samt ferie. Vi tager hensyn og er fleksible i forhold til dit studie eller andet. Du får en grundig onboarding, så du lærer vores arbejdsprocesser og it-systemer at kende.

“ At være en del af Techrecruit er noget af en unik oplevelse. Jeg har udviklet mig både professionelt og personligt. Det er en fed kultur, mentalitet og åbenhed der er på kontoret. Så hvis du vil være den bedste, have det sjovt og blive udfordret, så det hos techrecruit du skal arbejde.” 

– Christian Nissen, Talent Scout

Du får mulighed for at

  • Bistå rekruttering fra start til slut
  • Deltage i afdækningsmøder hos kunderne
  • Producere stillingsopslag
  • Scoute og tiltrække de bedste talenter via LinkedIn Recruiter, Jobindex, Jobnet etc.
  • Afholde interviews med kandidater
  • Bistå personligheds- og logisk/kognitiv tests
  • Bidrage til vores ydelse “Employer Branding”
  • Producere content til internt og eksternt brug
  • Planlægge og eksekvere strategisk branding af Techrecruit
  • Udforme digitale kampagner organic vs. paid

Hvorfor blive en del af holdet?

  • Det bliver sjovt, spændende, udfordrende og lærerigt
  • Du hjælper nogle af Danmarks mest attraktive tech virksomheder
  • Du scouter nogle af landets dygtigste specialister og ledere
  • Du får ansvar for dine egne opgaver og projekter
  • Du får en fleksibel arbejdsplads med frihed under ansvar
  • Fede lokaler på Europaplads med udsigt til Dokk1 og åen
  • Du bliver en del af et ungt team og fede sociale arrangementer

Du bliver en succes hos os...

Hvis du kommer med et åbent og nysgerrigt sind og bidrager med en positiv og optimistisk mindset.

Du er analytisk og struktureret af natur, og trives med at identificere og tiltrække de bedste kandidater til vores kunder.

Du er god til at bevare overblikket, koordinere og planlægge opgaver og projekter.

Du skal kunne arbejde selvstændigt og tage ansvar, og samtidig er du god til at samarbejde med forskellige persontyper.

Du har gerne erfaring med HR, rekruttering, kommunikation og digital markedsføring.

Hvem er vi?

Vi brænder for at matche talentfulde kandidater med danske tech virksomheder ved hjælp af inspirerende, kreative og effektive rekrutteringsløsninger. Derudover producere vi professionelt og skræddersyet videoindhold til vores kunder, der også styrker deres Employer Brand og position i markedet. Det har aldrig været sværere at tiltrække nye medarbejdere, og derfor gør vi en ihærdig indsats for at skabe brands, som kandidaterne vil arbejde for. Læs mere www.techrecruit.dk

Skal du med på holdet?

Send os dit CV og en motiveret ansøgning. Har du spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte din kommende chef, Mathias Dahl Trankjær på Tlf.: +45 9383 8718. Vi ser frem til at høre fra dig og hvad du kan bidrage med til vores rejse!

Lad os
sammen
finde fremtidens eksperter