Hvad er employer branding?
Begrebet “employer branding” dækker over de aktiviteter en virksomhed udfører for at opbygge og fremhæve sig selv som en attraktiv arbejdsplads for potentielle nye medarbejdere. Dette indebærer at formidle din virksomheds kultur, værdier og styrker på en måde, der appellerer til potentielle kandidater. I dag søger mange kandidater ikke blot et job. De søger en arbejdsgiver, der lever op til deres egne værdier og karrieremål. Hertil viser undersøgelser, at op 84%, fremhæver, at virksomhedens omdømme udadtil er vigtigt for dem. Det er derfor vigtigt, at have fokus på, hvordan din virksomhed fremstår over for fremtidige kandidater (Talentnow).
Derudover kan et godt employer brand reducere en virksomheds employer-turnover med 28% (Office Vibe). Dermed har employer branding også en positiv indflydelse på medarbejdertilfredshed og engagement. Når medarbejdere kan identificere sig med virksomhedens værdier og image, er sandsynligheden for, at de forbliver dedikerede og langvarige medarbejdere betydeligt større. Dette har en direkte indvirkning på produktiviteten og den generelle succes for virksomheden. Derfor er Employer Branding en strategisk beslutning med adskillige fordele for både medarbejdere og virksomhedens langsigtede vækst.
Hvordan kan min virksomhed arbejde med employer branding?
En måde, hvorpå I som virksomhed kan arbejde med employer branding, og dermed differentiere jer fra konkurrenterne, er bl.a. ved at brande og markedsføre en troværdig fortælling om jeres værdier, medarbejdere og arbejdsmiljø. Det kan man gøre på eksempelvis sociale medier, såsom LinkedIn, X (Twitter), Facebook og Instagram. Dette kan gøres ved enten videoproduktion, billedopslag eller tekstopslag. Nogle konkrete eksempler på, hvad disse opslag kan indeholde er:
Medarbejdernes arbejdsdag: At dele billeder, videoer og historier om medarbejdernes arbejdsdag, projekter og personlige succeser er ikke blot en måde at fremvise jeres virksomheds daglige aktiviteter på. Det skaber også et autentisk indblik i virksomhedskulturen, og dermed giver disse indlæg giver kandidater et visuelt indblik i, hvordan det er at arbejde hos jer og bidrager til at humanisere arbejdsmiljøet. Ved at fokusere på de individuelle bidrag og præstationer skabes et narrativ, der fremhæver det menneskelige aspekt af arbejdet, hvilket igen styrker båndene mellem medarbejdere og skaber en følelse af fællesskab.
Bag kulisserne: En video-rundtur i virksomhedens dagligdag og et kig bag kulisserne giver ikke kun et indblik i virksomhedens operationer, men bidrager også til et gennemsigtigt og troværdigt employer brand. Ved at vise, hvad der foregår uden for offentlighedens synsvinkel, kan jeres virksomhed demonstrere innovationsprocesser, produktudvikling og andre aspekter af arbejdet, der normalt ikke er synlige. Dette ikke blot fascinerer potentielle kandidater, men det viser også en åbenhed, der er afgørende for at opbygge tillid mellem virksomheden og medarbejderne.
Testimonials: Deling af medarbejdernes personlige oplevelser gennem korte interviews, citater eller videoer er en effektiv måde at skabe autentiske og troværdige fortællinger om, hvorfor det er særligt og fedt at arbejde i netop jeres virksomhed. Disse testimonials sætter ikke kun ansigt på virksomhedens arbejdskraft, men fremhæver også de unikke træk ved virksomhedens kultur, der appellerer til medarbejderne. Potentielle kandidater kan dermed lettere identificere sig med virksomheden.
Virksomhedskultur: At vise virksomhedens værdier og kultur gennem indlæg om firmaarrangementer, fester, teambuilding-aktiviteter og andre begivenheder er afgørende for at vise fællesskab og samhørighed. Disse indlæg fungerer som et vindue til virksomhedens sociale liv og skaber en følelse af tilhørsforhold. Potentielle kandidater, der ser virksomheden som mere end bare et arbejdssted, men et fællesskab, er mere tilbøjelige til at ansøge og forblive engagerede.
Uddannelses- og udviklingsmuligheder: Deling af information om kurser, workshops, mentorordninger og andre udviklingsmuligheder viser jeres virksomheds engagement i medarbejdernes personlige og faglige vækst. Dette kan fungere som en attraktiv faktor for potentielle kandidater, der søger et arbejdsmiljø, som investerer i deres professionelle udvikling. Tydelig kommunikation om disse muligheder kan også styrke medarbejdertilfredshed og fastholde talentfulde medarbejdere.
Anerkendelser og priser: At dele opnåede priser, anerkendelser og positiv feedback fra kunder eller brugere tjener som en form for social bekræftelse og autoritet. Dette viser, at virksomheden ikke kun påstår at være værdsat, men at den faktisk har dokumenterede resultater og anerkendelser fra eksterne kilder. Denne form for anerkendelse kan tiltrække de kandidater, der søger et arbejdsmiljø med et stærkt omdømme og en dokumenteret track record.
Engagement og dialog: At skabe samtaler og dialog ved at besvare kommentarer, spørgsmål og feedback fra følgere på sociale medier viser, at virksomheden er lydhør og interesseret i samspillet med sit publikum. Denne direkte kommunikation med potentielle kandidater skaber en følelse af åbenhed og transparens. Det viser også, at jeres virksomhed er dedikeret til at opbygge relationer og forstå behovene hos dem, der følger med online. Dette kan styrke forholdet til både nuværende og potentielle ansatte.
Skal du have hjælp til din employer branding strategi?
Hos TechRecruit står vi klar til at hjælpe jer med at skabe et unikt og troværdigt employer brand. Her følger vi jer gennem hele processen, hvilket vil sige at vi hjælper jer med at udarbejde målsætninger og strategi, producere indhold og annoncere det på jeres relevante kanaler. Derudover følger vi naturligvis op på de aftalte KPI’er, for at sikre at vi opnået jeres mål.