Så bare rolig. I dette blogindlæg vil vi nemlig gennemgå en simpel process for, hvordan du kan gå i gang med at planlægge en employer branding video som kan styrke din employer branding strategi og effektivt tiltrække fremtidige ansatte. Derudover viser vi to eksempler på, hvordan en sådan video kan se ud.
Eksempler
Følgende videoer er to eksempler på employer branding videoer, som vi har produceret ved TechRecruit. Vi anbefaler at du ser videoerne, og derefter læser den følgende guide. På den måde kan du få et indblik i, hvordan vi har tilgået at producere videoerne.
Sådan laver du en
Employer Branding Video
Definér din målgruppe
Inden du begynder planlægning og produktion af din video er det vigtigt at du har defineret hvem du gerne vil have til at se din video. Dette er essentielt for at fange den rigtige tone og stilart for din video. Hvilken aldersgruppe drejer det sig om, hvilke opgaver vil du gerne fremhæve, og hvad er det, der tiltrækker specifikt din målgruppe?
Det er nemlig vigtigt at du lægger fokus på at kommunikere i en stil, som din målgruppe kan forstå og se sig selv i. Når du søger specialister, bør det afspejles i sproget i din video. Det kan du f.eks. gøre ved helt fra starten af vise respekt for de potentielle kandidaters erfaring og færdigheder, eller ved at fremvise nogle af de komplekse udfordringer som kandidaterne vil kunne møde hos din virksomhed.
Italesæt din virksomheds værdier
Når du har identificeret din målgruppe, er det tid til at kigge indad, og se på, hvad der gør din virksomhed unik. Har din virksomhed en unik kultur? Særligt eftertragtede projekter, vilde lønpakker helt noget fjerde? Det er vigtigt at få identificeret. Her kan du holde en brainstorm session eller sende et spørgeskema ud til dine nuværende medarbejdere om, hvad de finder unikt ved din virksomhed. Herefter er det vigtigt at lægge fokus på disse værdier i din video, så du kan vise potentielle kandidater, hvorfor de skal vælge netop din virksomhed som deres næste arbejdsplads.
Planlæg din historie
Når du har identificeret din målgruppe og det ønskede budskab til din employer branding video, er det afgørende at tænke på, hvordan du vil kommunikere dette budskab på en måde, der virkelig resonerer med din målgruppe. Dette indebærer en dyb forståelse for din målgruppes interesser, værdier og behov.
En effektiv tilgang er at fokusere på autentiske og relaterbare historier fra dine nuværende medarbejdere. Disse historier giver ikke kun et vindue ind i virksomhedens kultur, men viser også, hvordan virksomhedens værdier omsættes til praksis i medarbejdernes daglige arbejdsliv. Ved at fremhæve ægte oplevelser og følelser giver du seerne et mere intimt og personligt indblik i, hvad det vil sige at arbejde i din virksomhed.
Det er vigtigt at disse historier ikke kun fokuserer på succeser, men også inkluderer udfordringer og læringserfaringer. Dette skaber et mere nuanceret og realistisk billede af virksomhedskulturen og viser potentielle kandidater, at din virksomhed værdsætter personlig og faglig udvikling samt støtter medarbejdernes vækst og trivsel. Ved at fremhæve både de positive og udfordrende aspekter af arbejdslivet i din virksomhed, opbygger du troværdighed og tillid blandt dine seere, hvilket er afgørende for at tiltrække de rette talenter.
Få styr på det visuelle
Når det kommer til den visuelle side af din employer branding video, er det vigtigt at investere i professionelle optagelser og redigering for at sikre høj kvalitet. Vælg omhyggeligt områder/lokationer, der afspejler virksomhedens kultur og værdier. Du kan eventuelt også bruge grafik eller animationer til at visualisere komplekse koncepter eller data på en letforståelig måde. Dette hjælper med at holde seernes opmærksomhed og gør også din video mere engagerende.
Lav et call-to-action
Sørg for at kandidaterne ved, hvad de skal gøre, når de har set din video. Dit kald til handling skal være klart og tydeligt, som f.eks. at besøge din karriereside for at se ledige stillinger, tilmelde sig din virksomheds nyhedsbrev for at modtage opdateringer om kommende jobmuligheder, eller måske endda at ansøge direkte gennem videoens link. Uanset hvad det er, skal det være let at finde og udføre.
Ved at følge disse retningslinjer kan du skabe en employer branding video, der ikke kun fanger din målgruppes opmærksomhed, men også inspirerer dem til at engagere sig med din virksomhed og ansøge om en stilling.
Hvis du ikke har tid til selv at udtænke og producere dine employer branding videoer , så kan du læse mere om, hvordan et employer branding forløb hos os ser ud her. Så vil vi hjælpe dig igennem hele processen.